torsdag den 11. februar 2010

Mit første indlæg

Jeg har længe gået og tænkt på at oprette en blog, da jeg har haft utrolig stor glæde af det før i tiden på hhv. lunarstorm, black market og livejournal. Jeg savner egentlig at få tastet dagens indtryk, oplevelser og erfaringer ned, gerne suppleret med en masse fotografier . Det er dét facebook mangler. En blogfunktion.

Jeg kan fortælle om mig selv til en start: jeg er 20 år, udlært beklædningshåndværker fra TEKO pr. September 2009. Jeg har gået arbejdsløs siden, men har dog få timer som underviser på Gøglerskolens tekstillinie her i Århus. Jeg er glad for mit arbejde, og håber det bliver til flere timer med tiden.
Jeg elsker at sy tøj til mig selv, kjoler især, og det vil jeg gerne skrive om.
Jeg er også ofte i køkkenet, jeg elsker at bage, kager især. Alt dette ynder jeg at dokumentere fotografisk og krydre mine tekster med.

Jeg interesserer mig for tekstil i alle afskygninger. Tekstil- og modehistorie omtrent 1929-1959. Jeg danser swing og rock'n'roll, har startet et Roller Derby hold i Århus og en strikkeklub for unge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar