tirsdag den 23. april 2013

Fagre nye verden

Jeg har lavet en lille himstergims herovre til højre der viser de sidste tre billeder fra Instagram, så der på den måde sker lidt nyt hele tiden, selvom jeg ikke har computer og kamera til rådighed lige nu.


Den har hjulpet mig meget, den der iPhone.
Det er bare smart, når man som mig ikke har fast bopæl, fast internetforbindelse eller fast indkomst lige at kunne have styr på noget alligevel.

-F.eks. at kunne få busplanen så jeg ikke skal satse på der kommer en bus, men rent faktisk vide, at det gør der.
-DSB billetautomat app. Har ikke virket endnu, men jeg håber at kunne slippe for at spurte op og ned af perronerne, trykke febrilsk på elevatorens knapper, få hjertebanken når touchskærmen på billetstanderen igen er i uorden og ryste på hånden når Mastercardet bliver fejllæst for 4. gang.
Og se enden af toget køre sin vej. Velvidende at jeg er i Jylland og der er en time til det næste.
-At have styr på sin menstruationscyklus. Det har jeg aldrig lært. Min hjerne kan ikke strukturere det.
-Se korrespondancen af beskeder og dermed kunne huske hvad det er vedkommende svarer på. Stor hjælp.
-At kunne slå ting op på nettet. Halleluja.
-At have et kamera ved hånden igen. Mit dejlige olympus har ikke været i brug siden November fordi jeg ikke kan finde opladeren. (Bad blogger, bad)
-Startskærmen ser ud, som man vil have det. Jeg har farvekoordineret og sorteret ikonerne efter brug. Er du vimmer, det gør en forskel for mig. Jeg blev lige 12 gange så glad for den telefon, efter jeg havde fundet et roligt baggrundsmotiv og farvesorteret app'sne på forsiden. Den er så dejlig at kigge på.
- Wordfeud. Jeg er nemlig glad for ord. Invitér mig gerne. ciskan@live.dk
-At kunne følge med på mail, facebook og instagram, selvom jeg er indlagt. Så er der knap så stort et skel, når jeg engang skal udskrives.


A'hva? Kære iPhone, har du ikke hørt om Amar? 
Amar-stang? Amar-halshug? Lorteøen? Amar-ikaner? Tssshh.

Jeg vil også benytte lejligheden til at spørge om hjælp.
Jeg har massivt brug for en kalender til at strukturere og planlægge min tid. En som kan "filtrere" hvilke kategorier man vil se. Og eventuelt en som man kan dele visse dele af med andre.
Hvilken kalender app bruger du, og hvorfor?

Moderne mig i et tog, jeg rent faktisk nåede. Tak iPhone.

mandag den 22. april 2013

Min nye tilværelse #2

Som overskriften røber, for dem der har læst første indlæg af samme navn, er jeg indlagt igen. Psykiatrisk. Galeanstalten. Dårekisten, om man vil.
Det skete for en uge siden.
Jeg har ikke så meget at fortælle, andet end at de er søde heroppe. Både de ansatte og patienterne.
Nåhja, jeg har vist egentlig tavshedspligt.
Jeg håber jeg kan være til gavn, forargelse, oplysning og måske glæde, når jeg deler ud af hverdagen her inde fra. 

Mit værelse og morgendug


Ulovligheder


Første anemoner i Marielundskoven, lige ved siden af hospitalet


Udsigten fra terrassen
Strikkelysten kommer ligeså stille igen.

torsdag den 11. april 2013

Sommer, kom frit frem.

Før

 Under

Efter

Fra falmet lyserød til sommerlig, klar lyserød.
Så kan sommeren og de åbne sko bare komme an.

tirsdag den 9. april 2013

Uventet post

Idag fik jeg et sødt brev og tilmed et par øreringe og en halskæde med posten. De kom fra søde Louise's eget smykkeskrin, og jeg synes næsten det er alt for meget.
Jeg blev også rigtig glad for det vedlagte brev der tilmed rummer en hilsen fra fine Laurine, Louises datter, som jeg besøgte på neonatalafdelingen sidste år, hvilket var en stor oplevelse, fordi hun var så utroligt lille, men så utroligt velskabt.
Egentlig strikkede jeg et babytæppe til ufødte Laurine, for lidt over et halvt år siden, da Louise var gravid. Det blev aldrig sendt, for så blev jeg hjemløs, forgældet og siden indlagt... Måske er dette en anledning til at gengælde denne gavmildhed, der netop er overgået mig. Tusind tak, Louise! Du er et dejligt menneske.

Første forsøg med "instacollage". Vil det nogen ende tage, denne tantemodernisering? 
We'll see. Jeg ønsker mig allerede mig iPad.

Den unge dame paa 83

Jeg sidder i skrivende stund med en aflang, flad dims, der klikker når jeg taster hvert bogstav. Hvorfor, fatter jeg ikke. Hverken kliklyden, eller at den er her. iPhone 5. Jeg troede ikke det kunne ske for mig.
Men så gik det altså op for mig, at udviklingen ikke går tilbage igen. Samfundet er allerede indrettet efter dem, der følger med tiden.
Jeg prøver at hægte mig på, prøver at elske mulighederne i stedet for at sige "det er altså for galt. Hvad er der nu i vejen med togbilletter og frimærker af papir?"
Okay, okay. Det siger jeg faktisk tit. Jeg er en sur, gammel dame. Men jeg skal nok blive glad igen.
Jeg har faktisk købt denne moderne dims med henblik på at få styr på mit liv. Blive gladere. Intet mindre.
Det første man som psykisk overbelastet mister, er hukommelsen. Jeg glemmer simpelthen alt. Det er nærmest et handicap i sig selv.
Overblik, struktur, hjælp. Jeg håber denne dyrekøbte, spejlblanke, kridhvide gadget kan hjælpe mig med at huske og planlægge mere. Stresse mindre.
Først og fremmest skal jeg huske at tage den med.
Jeg tager stadig min trofaste Nokia Classic med i tasken af vane.
Skøre hjerne.

lørdag den 6. april 2013

Hækl din egen selvbinder butterfly / self tie bowtie

Jeg har hæklet en elegant, sort bowtie til min gode ven, Mr. Gentleman, der havde fødselsdag for nyligt. 
Jeg har lavet en lille opskrift her, så du også kan hækle en fin butterfly til en du holder af, eller måske til dig selv!
Den kan åbnes og lukkes med hægte, både af praktiske og sikkerhedsmæssige (Sshh! Angst, vig bort! Der er ingen der behøver blive kvalt) årsager.  Den kan også reguleres i omkredsen, uden det ses, når den er i brug.
Den er selvfølgelig en selvbinder, for det er det eneste rigtige, hvis du spørger mig. Og hvis du spørger Mr. Gentleman, så skal den også være lidt skæv og se selvbundet ud. 

Here goes:


Du skal bruge: 
- Garn, cirka til p 3. (Jeg brugte bomuld fra Netto, men jeg synes alt kan bruges.) Du kan bruge dine rester, for der går kun 15 gram til (uldgarn er lettere).
- Hæklenål nr 3
- Sytråd
- 25 cm grossgrain bånd ca. 18 mm bred
- 2 regulatorer (8-taller) der passer til båndbredden (bruges også til undertøj)
- Buksehægte
- Synål, lille, spids
- Synål, tyk, u. spids.

Hækl to halvdele således.

Forkortelser:
m = maske
lm= luftmaske
stm=stangmaske
2i1 =hækl 2 stm i 1 m (husk at den første er 3 lm)
Obs: 1. stm på hver række erstattes altid af 3 lm!

½ bowtie/butterfly:
1. Lav en løkke om hæklenålen. Slå 5 lm op.
*Hækl 5 stm, vend.*
Gentag *-* til du har 15 rækker stm.
16. 2i1, 3 stm, 2i1 = 7 m
17. 3 stm, 2i1, 3 stm = 8 m
18. 8 stm
19. 2i1, 6, 2i1 =10 m
20. 2i1, 8, 2i1 =12 m
21. 2i1, 10, 2i1 =14 m
22. 2i1, 12, 2i1 =16 m
23. 2i1, 14, 2i1 =18 m
24. 2i1, 16, 2i1 =20 m
Dette er det bredeste sted
25. 2 stm, spring 1 over, 14 stm, spring 1 over, 2stm =18 m
26. 2 stm, spring 1 over, 12 stm, spring 1 over, 2stm =16 m
27. 2 stm, spring 1 over, 10 stm, spring 1 over, 2stm =14 m
28.2 stm, spring 1 over, 8 stm, spring 1 over, 2stm =12 m
29. 2 stm, spring 1 over, 6 stm, spring 1 over, 2stm =10 m
30. 4 stm, spring 1 over, 5 stm = 9 m
31. 4 stm, spring 1 over, 4 stm = 8 m
Nu tages der ud igen
32. 2i1, 6 stm, 2i1 = 10 m
33. 2i1, 8 stm, 2i1 = 12 m
34. 2i1, 10 stm, 2i1 = 14 m
35. 2i1, 12 stm, 2i1 = 16 m
36. 16 stm
37. 16 stm, klip garnet.

Hæft enderne, men lad den ene ende fra opslagningen blive hængende. 
Vask de to halvdele og lad dem tørre fladt.


1. Smelt enden af grossgrainbåndet, for at forhindre den klippede kant at trevle.
2. Regulatoren monteres ved at folde båndet om midten af 8-tallet, folde den smeltede kant væk fra ydersiden og sy folden på båndet <1 cm="" fra="" k="" ndet.="" p="" sp="" v="">
3. Nu trådes den tilbageblevne garnende med den tykke nål og det andet 8-talsspænde sys på enden af den hæklede del. En flad 0-ring ville være bedre, men det kunne jeg ikke få fat på.
4. Grossgrainbåndet føres nu igennem denne, påsyede ring nedefra op, og føres igennem regulatoren på grossgrainbåndet. Ligesom på en BH-strop.
5. Klip båndet af i en passende længde. 
Hvad er en passende længde? Det bedste er at måle om modtageres hals. Hvis du ikke har muligheden, så prøv at binde butterfly'en eller måle på dig selv. 
Hvis det er helt umuligt, så er mit bud på fotoet ovenfor. Læg en ½ cm til, til ombuk.


Smelt den nu afklippede kant, buk den ½ cm og sy hægten på.
Sy mallen på den hæklede del.
Bind butterflyen som en almindelig sløjfe eller følg anvisningen nedenfor. 
Så er du klar til fest!

(Billede lånt her)

Til den bedste Bedste




Ovenpå den blå påskekylling gav min fars kone mig ideen, at jeg lavede en lidt mere traditionel påskerede til min bedstemor. Det gjorde jeg så. Denne gang en gul kylling i en blå æggeskal. Lidt  påskefarisær er man vel. 
Det er en rigtig fin gaveidé, synes jeg. Den kunne lige samles på vejen, hvor vi stoppede og købte nogle påskeæg til reden.
Begge reder og fugle er hæklet freestyle og med det garn jeg lige havde ved hånden.

fredag den 5. april 2013

Kan man købe sig glad?

Jeg har i hvert fald gjort et ihærdigt forsøg!
Jeg er temmelig forstyrret for tiden.
Jeg har ingen sans for økonomi og behov. Jeg har ingen evne for behovsudsættelse.
Det er alt sammen psykisk, det ved jeg godt. Jeg plejer at have bedre styr på det. Det er frustrerende og faktisk lidt pinligt.

Men hva' fa'en. Nu har jeg jo købt mig fattig, hvorfor ikke vise herlighederne frem?
Jeg vil ikke anbefale denne metode i stedet for psykolog/antidepressiv/anden terapi, men nød lærer åbenbart deprimeret kvinde at dække behov på anden (læs: irrationel) vis.
Så er i andre fri for at forsøge. Det er faktisk public service.

1: Hvilken konstruktør har aldrig haft en tapeholder? Mig! Er det ikke for dårligt? Jo!
2: Jaaaah, gæt engang!
3: Guldsaks og  lyseblå fjerpen. I like. Hvorfor har jeg ikke bevæget mig ind i HAY før nu? Det er jo slet ikke så hovski-snovski som jeg regnede den for!

Fordi jeg virkelig ønsker mig at eje en eller anden form for sælger-kundskab uden at hele mit indre skriger af jantelov og pengefobi.


1: Fordi jeg, måske lidt, bare lidt, engang imellem tænker på om jeg nogensinde bliver gift, og i så fald drømmer jeg om en hjemmestrikket brudebuket. Jeg sparer i al hemmelighed op til brudesko i 50ører. Sig det ikke til nogen!
2: Fordi jeg er glad for mønsterstrik (big surprise) og er blevet ret interesseret i de klassiske fair isle motiver og teknikker.
3: Fordi der står Cille skrevet overalt på den!
4: Biblioteksudgaven blev lynhurtigt post-it'et på de sider der var værd at kopiere. Til sidst havde jeg brugt næsten to hæfter post-its. 


1: Fine små lyserøde kort med buet kant + kuvert i ubleget papir med prikker. Martha Stewart, I love you.
2: Silkeorganza til et kommende syprojekt. Spændende, ikke sandt?
3. Cirka et ton garn til en "Kaptajn Haddock" trøje, jeg har lovet at strikke til en herre, jeg kender.

Og sidst, men ikke mindst, denne herlighed af en taske. 
Jeg har ledt efter en pæn taske, der også kunne bæres på ryggen, fordi jeg lever lidt som en nomade og ikke gider slæbe alt mit habengut rundt i hånden. 
Jeg har ønsket mig en skøn (lyseblå, hvad ellers?) skoletaske fra Aspekts, men det var ude af min prisklasse - og ærligt talt, så er jeg lettet over at finde en brugt, så der ikke slagtes flere køer unødigt. 

torsdag den 4. april 2013

"Keep your head up - keep your heart strong"

...således stod der på armen af en pige, der blev tatoveret samtidig med mig igår. "pfff" tænkte jeg.
Jeg har en holdning om, at tatoveringer er pynt, ikke mantraer eller skæbnesvangre livsanskuelser. (Jeg har i øvrigt skrevet et indlæg om tatoveringer her)

Idag vil jeg så skrive et skæbnesvangert indlæg om, hvor håbløs det danske sundhedsvæsen er, på psykiatrisiden. Og hvad er de første ord, der dukker op i mit hoved? "keep your head up - keep your heart strong".

Jeg kæmper med sundhedsvæsenet i disse dage. Det er svært, selv for raske personer. Jeg har fået diagnosen "Aspergers Syndrom". Jeg har stadig ikke forstået eller accepteret det hverken fuldt eller halvt. Jeg laver mest vittigheder ud af det. Det er nok min måde at håndtere det.

Kender du Aspergers Syndrom? Nej? Velkommen i klubben.
Jeg prøver at samle mig sammen, til at forstå det, og tager imod den information jeg finder, men jeg leder ikke selv aktivt efter den mere.
Det gjorde jeg, lige da jeg fik diagnosen af psykiateren, hvilket resulterede i et raseri, jeg aldrig har følt i mit liv. Jeg kogte, og jeg så ikke rødt, som jeg har hørt man gør, men alt blev ligesom sort.
Jeg havde trang til at smadre alt i rummet. Jeg tog i stedet hovedpuden og tæskede døren, skabet og sengen med den. Jeg har aldrig prøvet at være så vred. Trangen til at smadre alting forsvandt ikke, så jeg gik ud på gangen og søgte personale for at få hjæp. Jeg rystede, græd, kogte og var helt underlig følelsesløs i kroppen.
Der var selvfølgelig ikke nogen der havde tid, så jeg blev mødt af en stakkels ergoterapeutstuderende der var yngre end mig selv, der begyndte at "berolige" mig med at der tit blev stillet forkerte diagnoser. Som om det skulle gøre mit liv nemmere med en forkert diagnose. Stakkels pige.

Nu er der gået 3 måneder siden diagnosen faldt og jeg fik det største chok i mit liv. Nogensinde.







Jeg svømmer i breve, brudte løfter og medicin for det ene og det andet.
Jeg hader medicin. Jeg gik med til at prøve det ene præparat, fordi psykiateren forklarede, at jeg ikke ville være i stand til at modtage samtaleterapi i min daværende tilstand. Det havde han ret i. 
Så det var betingelsen. Jeg tog imod antidepressivt for at kunne få den psykologhjælp, som jeg jo synes jeg trænger til, noget så voldsomt.
Men sådan spiller klaveret ikke. Psykiatrien arbejder kun i pakkeløsninger. Ja, du læste rigtigt. Pakkeløsninger. Til mennesker, der er lige så forskellige som ... mennesker! 

Der er desværre ikke en pakke, der passer til mit behov, fik jeg så at vide. 
Jeg troede, jeg havde misforstået det hele. 
Selv de mest hårdnakkede antenneforeninger har mere fleksible pakker, til de selvsamme mennesker.
Psykologen der forestod forsamtalen vurderede at min depression stadig er i så svært et stadie at jeg er indlæggelsesparat. Heldigvis passer min far og hans kone mig hjemme hos dem, så jeg ikke går i hundende. 

Hun kunne tilbyde et forløb der "underviser" mig i min diagnose og lærer mig at håndtere den.
Det virker fjollet, at de kan undervise mig i Aspergers, men ikke tilbyde noget som helst forløb omhandlende Aspergers. 
Og at jeg skulle tale med en psykolog på afdelingen om depressionen alene. 
- Som om, jeg kunne opdele mig i to personer og ordne depressionen som være et normalt fungerende menneske (Aspergers er en medfødt, grundlæggende udviklingsforstyrrelse der gør at verden ser anderledes ud) og ved siden af snakke om aspergers som om jeg havde en normal hverdag og bare skulle lære at håndtere Aspergers i hverdagen - selvom jeg er indlæggelsesmoden og deraf ingen hverdag har. 

Men nuvel, man må tage den hjælp, man kan få. Og heldigvis var det muligt, at det var den samme psykolog der forestod begge dele, så det i praksis kunne komme til at hænge lidt bedre sammen. Jeg undrede mig, men gik lettet derfra, og følte at jeg havde gjort, hvad jeg kunne, for at forelægge min sag.

Dagen efter kom afslaget. Ingen "undervisning", ingen psykologhjælp, ingenting. Men jeg skulle sættes op i medicin. Dér væltede verden for mig.