onsdag den 29. februar 2012

Noget om tatoveringer

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg har 4 stk. og at jeg fik den første som 16-årig. (Og ja, min mor vidste det godt)
Det er sandt, at når man først er begyndt er det yderst vanskeligt at stoppe igen. Jeg får trangen med 2 års mellemrum, er for nyligt gået op for mig. Der er nemlig gået 4 år siden jeg fik tatoveringer på fødderne og 2 år siden jeg fik en nederst på maven. Nu er det altså venstre arm der står for skud, min første kropsudsmykning nogensinde der bliver assymetrisk på kroppen. Jeg ved nu, efter de her berømte to års overvejelse jeg også altid anbefaler andre, hvad jeg vil have.

Nemlig en fin trisse med rød tråd på. Hvis det ikke bliver for "gnattet" vil jeg også gerne have tegnet tråden kryds-opvundet, som jeg altid synes er så smuk. Og så nok også en synål. Selvfølgelig i old school stil som jeg elsker og har i forvejen.

Og hvorfor så en trådtrisse? Fordi jeg synes den er så flot. Fordi jeg har syet i en stor del af mit liv. Fordi det er lige mig. Fordi det er et kontrastfyldt statement at have tatoveret noget håndarbejds-agtigt. Ligesom dødningehoveder med feminine sløjfer på hovedet og lange øjenvipper. Og dét at jeg strikker og går til psychobillykoncerter (gerne samtidigt). Præcis den kontrast synes jeg selv er essensen af den jeg er.

Men udover det, så synes jeg den udbredte holdning om at en tatovering skal betyde noget helt specielt er superirriterende. Jeg får nemlig tit spørgsmålet om, hvad den dybere mening nu er med de dødningehoveder, og får et undrende blik, når jeg svarer at "de er bare til pynt". For en tatovering er bare pynt. En fin tegning, et kunstværk mener nogle, og meningen er for mig, at det skal være pænt.
Hvis motivet drukner i referencer til hændelser, følelser, personer, oprindelse osv. så synes jeg ofte æstestikken er sekundær, og det synes jeg er så synd, når nu det netop er en visuel ting.

Jeg har set ganske lidt af nogle tv-programmer om (kendis)tatovører i Amerika, hvor hele programmet helst fokuserede på en mere eller mindre hjerteskærende historie om hvad de her tatoveringer betød for den nye ejermand. Jeg tror måske sådan nogle programmer pisker en stemning op omkring netop det her tattoo-emne. Eller er det bare mig?

Mine cupcakes

Opfordringen til at sende mine cupcakes ind til Cupcakefabrikkens gæstebog har jeg valgt at følge, og så slog det mig, at jeg egentlig ikke rigtig har blæret mig her på min egen blog.
Det er da egentlig for dårligt, så her kommer de! Jeg tror der er fra 2-3 workshops, som jeg i øvrigt varmt anbefaler, jeg bliver ved med at komme tilbage!






En gang inviterede jeg en venindegruppe på 4-5 stk dejlige damer med på workshop, og lavede et hyggeligt kaffeselskab bagefter. Rigtig god måde at mødes og lave noget sjovt sammen på. Og samtidig få et overdådigt kagebord ud af det!

Haps!

tirsdag den 28. februar 2012

Klædeskab i patchwork

Opgaven blev stillet en dag da jeg ikke var i skole.
Beskeden lød blot at jeg skulle lave en patchworkfirkant 15 gange 15 cm inspireret af ordet "klædeskab" .
Eeh, patchwork? Ikke sådan lige mig. Men det kan det jo blive.
Jeg ville derfor sy et lillebitte Cille-klædeskab.
Åh, miniature, I-love-it!



Jeg startede med at lave en skitse

 Så syede jeg en lille kjole...

 Og syede den på et klædeskab af stof med træ-print.

Så klippede jeg et spejl ud af skråbånd...

...og gav det en guldramme af gammelt agramanbånd.

 Lågerne blev afstivet med karton og fik greb af knapper

Skabet fik låger og blev syet sammen med en baggrund...
...hvilket først lykkedes nogenlunde i tredje forsøg efter forskellige småkatastrofer:

 Så fik skabet et par små ben

Og der blev tilføjet rod på gulvet...
..som stemmer ret godt overens med virkeligheden!


Her er den færdige firkant!




 



Sonja-fund til samlingen

Ved et tilfælde fandt jeg en stak Sonja til samlingen. 3 størrelser fade i rigtig god stand, 4 middagstallerkener og 4 frokosttallerkener i en fin rundet form jeg ikke har i forvejen. Velkommen hjem, Sonja!



Det største fad er en gave fra min søde klassekammerat, som tak for at jeg har hjulpet hende ude på skolen. Det er bare alt for galt, jeg havde meget svært ved at tage imod det - men hvor er jeg glad for det.

mandag den 27. februar 2012

Alternativt studiejob





I øjeblikket hjælper jeg en ny designer med hendes første designs der skal konstrueres, syes op og rettes til. Jeg er oprindeligt uddannet beklædningshåndværker (syerske/konstruktør/designassistent-grunduddannelse) og tænkte at det burde jeg kunne bruge til noget.
Jeg søgte derfor efter noget freelance arbejde og pludselig gav det pote, da jeg fik kontakt til en kvinde der har drømt om at designe tøj hele sit liv, men gået en anden vej rent erhvervsmæssigt. Nu realiserer hun drømmen og jeg hjælper hende med alt det praktiske i udarbejdelsen af de første styles.
Det er så spændende! Det er nyt og anderledes for mig at udføre andres ideer og jeg kan også mærke at det udvikler mig endnu mere personligt end fagligt.
Jeg har nogle gange skulle tænke "is i maven, is i maven, is i maven" når jeg skulle sige ja til at mødes, ja til at klippe det "rigtige" stof ud, sætte en pris på sit arbejde osv. Uha.
Men som Mads Christensen siger i Mads & Monopolet er det bedste drug at gøre noget man ikke troede man turde. Så det gør jeg. Sgu!

Hjemmestrikkede strømper




Et lille projekt jeg har småstrikket på siden i torsdags er færdigt! 
-Og jeg som troede det var helt forfærdeligt at strikke strømper. Det var helt hyggeligt! 
Halvdelen af garnet er stadig tilbage, så jeg er begyndt på et par i modsatte farver.
Det er superhurtigt at strikke disse ragsokker på p. 4½. Du skulle prøve!

lørdag den 25. februar 2012

Uventet post


I lysegrøn kuvert med lyseblåt silkepapir.
"jaja, pastel er sikkert fint, men hvad er der i?!" tænker I nok i vild spænding.


Til det kan jeg så svare at der var hele 3 ruller fine dymo-label-tape som jeg har gået og manglet!

Tak søde mor! Det var lige hvad jeg manglede!
Jeg har gået og ledt efter netop en dymo label præger til at sætte navn på min strikkemaskine og alt værktøjet der står ovre på skolen. Jeg gider bare ikke have de nye dymo labels, jeg synes de er så grimme. Det skal altså være de gamle. Selve prægeren fandt jeg i genbrug til en 5'er, men tapen kunne jeg ikke finde selv. Heldigt at min mor kunne!


Jeg har også fået sat nyt navn på døren. Og ja, jeg hedder faktisk Cille, sådan helt rigtigt.

fredag den 24. februar 2012

Er du i Aarhus imorgen?

Jeg er!

Jeg glæder mig! UH, jeg elsker Elvis, Johnny, Carl og Jerry Lee.
Stan Urban oplevede jeg i Randers sidste år da jeg var til Elvis show arrangeret af Graceland Randers. Og så er jeg også ret vild med klavermusik generelt. Bliver det bedre? Nej. Ses vi? Det håber jeg!



Jeg skal ud at danse til den lyse morgen! Når jeg altså lige er blevet helt rask.

Sy-eksperimenter

Jeg eksperimenterer med at sy forme. Bare fri leg. Forme. Og overflader. Syet af stofrester i vilkårlige farver og størrelser, ud af hovedet.

Formålet er at forberede mig på et kursus jeg skal give Hammerum Efterskoles elever på tekstillinien i næste-næste uge. Sammen med 4 medstuderende skal jeg give eleverne indblik i idégenerering. Det bliver så spændende.
Og det var så sjovt bare at lege! Jeg kunne faktisk ikke stoppe igen;















På nuværende tidspunkt er der blot tale om eksperimenter. Men denne her research er en uundværlig del af en senere udviklingsproces der pludselig kan blive til et produkt. Det fede ved at have en kreativt tænkende hjerne er, at den lagrer de her eksperimenter som erfaringer, og pludselig dukker det op (måske om mange år) og kan bruges som problemløsning. Åh, jeg elsker kreativitet.