Blog170px diy150px tante170px cv170px

mandag den 28. november 2011

70'er drønet

Hermed lidt stemningsbilleder fra min nylige indflytning:

Se min store lejlighed!

Herlig brun 70'er drøm, og tjek lige et fedt gulv!
Det var en snedkermesters ejendom engang.
Fedt 70'er køkken med lavt køkkenbord og røde kakler. Linoleumsgulvet er ret grimt, men det kan jeg godt leve med.
Snedkermester på spil igen! Jeg elsker de her ukurante indbyggede skabe. Det er i soveværelset.

 Idag har jeg indrettet en lillebitte mellemgang ud til badeværelset

 Jeg har rigtig været igang med boremaskinen! Knager (eller greb) er fra Box De Lux

 IRA brødkasse og køleskabshilsen til mig selv
 Jeg elsker mit nye køkken

 Mit soveværelse har det fineste ternede parketgulv. Sengen er muligvis fra 1940'erne, fundet i lokal genbrug, jeg er så glad for den!
Pingvinen havde min far med, da han kom med flyttetraileren. Den lå i hans kælder og var ensom. Det var en dåbsgave fra mine bedsteforældre, og en af mine yndlingsbamser som barn.

 Idag kunne jeg ikke dy mig mere og julepynten kom altså frem før tid. Det har altid været forbudt at jule før den 2. December hvor jeg kom fra, fordi min søster har fødselsdag den 1. December

 Jeg har set mange fine adventskranse rundt omkring i Blogland, og det her må være mit skrabede alternativ. Jeg fandt de fine svampestager til en 5'er (jeg gav altså 10 alligevel) i lokal gebrug, og da tænkte jeg "måske er Herning ikke så slem endda".

søndag den 27. november 2011

Jeg er her endnu


Selvom jeg har været fraværende på bloggen. Der er sket så meget i mit liv, jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte! Jeg er gået fra manden, definitivt. Jeg har fundet en lejlighed – i Herning!
Jeg havde forsvoret, at jeg nogensinde skulle bo i Herning. Jeg har altid sagt, at det altid regner i Herning. At det er indremissionsk, at folk taler westjysk, at busserne aldrig kører til tiden, hvis de kommer, og at togene kører for tidligt.
Men jeg er nået dertil, at Herning er, hvad jeg gør det til. Mit liv er, hvad jeg gør det til.
Hvis jeg fokuserer negativt, er det negativt. Jeg har aldrig været så positiv, som jeg er nu!

Jeg har fundet en skøn, gammel lejlighed i Herning, med elskelige ternede parketgulve, brune bjælker, brun radiator, hvidmalede træpaneler, 70’er køkken og brunt 70’er badeværelse. Der er fede indbyggede skabe i mystiske proportioner, det er lige mig!
Skævt, skørt med mulighed for personligt præg.
Jeg har fået alle mine farvede, prikkede og gamle ting frem fra pulterkammeret, mine lyserøde møbler, min elskede røde pladespiller og alle pladerne!

Men det bedste er den enorme energi og det overskud, der kom susende, da jeg gik for mig selv. Wauw, jeg ville ønske jeg kunne beskrive det bedre, end jeg kan her. Jeg har nedtrykt mig selv for længe, og fundet mig i ting jeg ikke skulle have gjort. Min personlige udvikling har stået stille, og er nu begyndt præcis hvor den stoppede engang – min glæde og min selvstændighed er kommet tilbage og jeg er ligesom blevet mig selv igen! Det er helt underligt. Verden har stået stille, da jeg prøvede at finde kærligheden, jeg glemte nok bare at elske mig selv.
Det her er så meget større end disse ord beskriver!
De sidste uger har været meget omtumlede. Jeg har været hjemløs, jeg har været usigeligt ked af at have gjort det menneske tættest på mig så ulykkelig. Det har været hårdt og det har været en slags åbenbaring.

Jeg er ved at finde på plads i lejligheden i Herning, og det er virkelig en drøm der går i opfyldelse at indrette min helt egen lejlighed.
Jeg kan stadig ikke tro, at det er sandt. Jeg har aldrig boet helt for mig selv, altid bare drømt om det der køkken, at have mit eget prikkede service, mine forskellige gafler og amagerhylde og bakkebånd og jeg skal gi’ dig skal jeg. Nu har jeg det! Det er helt vildt.
At cykle på min flotte, nye, lyseblå cykel om morgenen til skole er den ultimative frihed.
Jeg er igang hele tiden. Jeg har ikke haft én rolig stund i Herning endnu. Det er lige, som jeg kan lide det, og som det passer mig.
Mine klassekammerater er fantastiske. Jeg er så glad for at dele by med dem nu, det fællesskab med kreative og reflekterende personligheder er mere værd end hele 70’er-lejligheds-drønet og hele det prikkede stel tilsammen!

Jeg har sååå meget at blogge om, og jeg håber det lykkes at opdatere nogenlunde, selvom jeg ikke har internet i lejligheden. Jeg har heller ikke fået fotograferet, for mig, min computer, mit kamera og hukommelseskortet dertil har været adskilt under det her flytteri.

torsdag den 10. november 2011

Araknofobi

Jeg lider ikke af mange fobier, men jeg har altid haft en fuldstændig irrationel edderkoppe-angst. Jeg er dødsens angst, for at sige det, som det er. Min mor og søster har det på samme måde, så det er nok ikke helt tilfældigt. Vi har altid haft nogle sjove, faste, rutiner, da vi boede sammen, når der var en edderkop. For det første at skrige højt og skingert, det kommer helt af sig selv. Det var også noget med at støvsuge den op (ja, det er synd, men ellers måtte den dø af sult under et syltetøjsglas, for jeg tør IKKE sætte dem ud) med det længste støvsugerrør, lade støvsugeren stå og suge et stykke tid, stille røret opad så bæstet ikke kunne kravle op igen, sætte husholdningsfilm om rørets åbning og fastgøre det med et par elastikker.

Min snarrådige mor fandt på at hækle en stor, sort edderkop og hænge op i et hjørne i et edderkoppespind, for at kurere os for fobien, og chokket for at se den sorte insekt-skikkelse, der for mit vedkommende sidder i kroppen resten af dagen. Edderkoppen hed Petra og hang der i flere år.
Mærkeligt nok hjalp det faktisk på en måde!

Med alderen har jeg lært at styre min araknofobi nogenlunde og ikke blive så panisk angst, som jeg gjorde engang. Men her de sidste par uger er det blevet slemt, og jeg synes jeg ser edderkopper overalt, ryster sengetøjet grundigt, ryster håndklædet både før jeg tager det ind på badeværelset, når jeg hænger det op, og før jeg tager det om mig. Badeforhænget er særligt slemt. Uha, jeg er sikker på de sidder i folderne.
Det klør i håret og på armene, bare jeg skriver det her! Jeg er bange for de sidder på mine hænder hele tiden.

Nå, men jeg har besluttet at gøre noget ved det, så jeg ville genskabe Petra og hænge op derhjemme!
Så jeg har hæklet en korsedderkop og ståltrådsben.

 Er hun ikke sød? Det er som om den ikke er heeelt så skræmmende, når jeg har skabt hende med mine hænder. Alligevel, de der ben. Eeeek!

 Jeg er med en af mine bedste veninder på arbejde på hendes café, hvor jeg lærer lidt om at brygge god kaffe, men mest hækler og strikker jeg, og her blev Petra færdig! Hendes edderkoppespind ligger derhjemme i spænd i en broderiramme. Jeg håber det hjælper - bare lidt.

mandag den 7. november 2011

KiC, Kunsthåndværk i Centrum

Igår tog jeg ind i Ridehuset i Aarhus til kunsthåndværkermarked, altså mest for at kigge og researche lidt. Jeg må da indrømme at jeg går og drømmer lidt om at få en stand engang.

Der var mange fine ting, men for meget keramik efter min smag, der var meget det samme. MEN! Jeg så ud af øjenkrogen en fingerring, og jeg faldt pladask og blev lidt forelsket.


Hvis nogen derude skulle have lyst til at fri til mig, så vælg denneher ring, så siger jeg JA!


 Det er guldsmeden Lousie Degn, der står bag, og se lige nogle fine ting hun havde med:


 Halvspist mariekiks af sølv


 Gingerbread eller honningkager om man vil. Der var også små honningkagemænd i halskæder.

Kyskager, også som ørestikkere. Ih!

Jeg er meget imponeret over hendes kreativitet og fine håndværk, det der teselskabsunivers er lige mig!

søndag den 6. november 2011

Broderet label

Jeg har ofte drømt om at få vævet mine egne personlige labels til det tøj og de ting jeg syr og strikker, og nu når interessen for min strikkede pude er stor, mangler jeg dem faktisk! Men ak, jeg har ikke råd til at få sat maskineriet op til egne designede labels, så jeg må være kreativ. Hr. kruse foreslog brodere dem på hans mors broderimaskine - og jeg som troede han ikke tænkte kreativt!

Jeg måtte prøve mig frem i det komplet fremmede broderiprogram, men fandt da hurtigt korsstingene og fik plottet mit Tante blaa skrift ind, og se så her!


Så kan jeg vist godt pakke amagergarnet sammen, det her går hurtigt!

Jeg lavede lidt forskellige størrelser som test, det fúngerer virkelig godt, jeg er imponeret over hvor præcist og skarpt det står! (Hvem der bare havde halvtredstusinde...)

Sådan ser jeg i øvrigt ud når jeg har danset hele natten til The Loony Cats i et tilrøget værtshus.

lørdag den 5. november 2011

Kan man strikke et kaffestel?



Jeg har udarbejdet et strikkekit til at strikke "Sonjas Vanter" inspireret af mit elskede Sonja stel fra Aluminia.


 Der er garn, opskrift og en stoppenål med i posen.
Du kan således strikke både højre og venstre vante, og det er faktisk nemt. Jeg har skrevet på pakningen at "jeg kan lære dig at strikke" så jeg må hellere få lavet en strikkeskole her på bloggen.
Kittene er i øvrigt til salg på Heart Museum of Contemporary Art til 150 kroner

fredag den 4. november 2011

Strikket pude



Jeg strikkede en pude til en pakkeleg med hjemmegjorte gaver, og den blev noget så godt modtaget, og jeg blev opfordret til at lave flere!
Jeg nåede ikke at fotografere den selv, så jeg har været ude og låne lidt. Øverst er det Busters Mors foto som jeg har leget lidt med i photoshop (jeg har photoshop i skolen i 2 dage) og det var i øvrigt også hende der vandt min gave! Nederst er Julias foto jeg har lånt.

Den er strikket af uld og uld/bomuld, det er håndvasket, jeg har selv betrukket knapperne og puden indeni er fyldt med andefjer.
Jeg er ved at lave en mere i 50 x 50 cm.

torsdag den 3. november 2011

Raleigh, min nye bedste ven

Altså min bedste tohjulede ven!

Jeg har ønsket mig denne skønhed i lange tider. Da jeg først så den i vinduet i starten af året stod jeg med næsen trykket flad mod ruden og drømte om den perfekte lyseblå cykel med cremefarvede dæk, chrom-dynamo, indfarvede fælge og kædeskærm, lædersadel og jeg skal gi' dig, skal jeg!

Jeg har sendt lange blikke efter dem, der købte den før mig og cyklede deruda' i sommers. Min cykel har nemlig været i stykker siden Maj måned og jeg har ikke gjort noget ved det. Men nu! Nu cykler jeg!

Ja, altså egentlig havde jeg sparet sammen til det der spejlreflekskamera jeg brændende har ønsket mig, men jeg kunne simpelthen ikke finde forelskelsen i nogen som helst fotoforretning og synes også det var alt for dyrt i forhold til hvad kameraet jeg havde udset mig efterhånden kan fås til i Bilka og Elgiganten og sådan nogle steder.

Så en dag da jeg gik hjem fra en cafétur med min gode veninde gik jeg spontant ind i cykelforretningen og stod og glanede på min lyseblå cykel, og cirka et kvarter senere havde jeg svunget mastercard'et og det var den bedste følelse! Hurra!

Der kan både være dametaske og dansesko i kurven!

Jeg aftalte straks med mine gode venner at tage ud at cykle om tirsdagen da jeg skulle hente den, og det gjorde vi så!

Vi cyklede rundt i byen, ud af stien til Risskov langs havet, op på Dale's Café hvor min veninde arbejder og cyklede til Lindy Hop bagefter. Fantastisk!


Dagen efter kørte den tohjulede og jeg i Stof2000 og handlede ind

 Den kørte mig også på Sharks Diner og ventede på mig mens jeg fik dejlig usund diner-mad

Og den var med i baggården ved kollegiet. Den er så ny, at sadel-pleje-sedlen stadig hænger på!

I fredags mens jeg var til Elvis-koncert-show i Randers holdt den tohjulede i en privat port, der er låst om natten, og dér blev min gamle, lyserøde temmeligt falmede cykelhjelm stjålet, altså, er det ikke mærkeligt hvad nogle mennesker gør sig til tyv for?