Blog170px diy150px tante170px cv170px

søndag den 30. oktober 2011

At gå over åen efter vand

Jeg har bestilt noget lækkert silke/cashmere garn fra Kina. Ikke fordi jeg ved hvad jeg skal bruge det til lige nu, men det er flot, og det er blåt!


For det første ankom det i 4 forsendelsesposer med 2 nøgler i hver. Lidt fjollet at sende fire breve om på den anden side af jorden, i stedet for ét, ing'?
Det gjorde også at forsendelsen kostede cirka 8 gange så meget som garnet. (men det var heldigvis stadig billigt).

 Der står Coats A/S Ikast-Denmark på etiketten.
Det føles lidt fjollet at købe garn fra den anden side af jordkloden hvor der står Ikast på, som jeg kører igennem med toget 2 gange om dagen.
Garnet har højst sandsynligt intet med Coats eller Ikast at gøre, men alligevel..

Gå så i seng!

...burde jeg sige til mig selv, for jeg er enormt træt, men skulle jo liiiiiige...!

Jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk hyggelig aften i godt selskab, og vil lige dele en lille leg der blev leget på Cupcakefabrikken hvor der blev lavet signaturcupcakes, så du kan tippe en blogger her!


Hehehe, jeg synes det er en sjov leg!

lørdag den 22. oktober 2011

Skadedyr?

Igår da jeg gik hjem kom der et dyr der lignede lidt en mus trippende på fortovet lige ved Ingerslevs Boulevard.
 Der plejer ikke at være "vilde" dyr frit i byen, slet ikke midt på fortovet og slet ikke i dagslys!

Den kom helt tæt på mig, 5 cm fra min støvle, hvilket virkede meget unaturligt. Jeg kunne se den havde et problem med det ene bagben og besluttede at den ikke skulle gå rundt der og risikere at lide.

Hvis det var en rotte skulle den heller ikke gå frit, da den kan sprede sygdomme og ødelægge ejendommene. Den krabbede sig baglæns på fliserne, og kunne gætte er der måtte være noget galt. En ældre dame stoppede og spurgte om det var mit kæledyr, og hun havde også ret i, at det ikke lignede et dyr der havde boet i naturen. En dame med en barnevogn stoppede og vi snakkede om hvad man skulle gøre ved den stakkels mus, for det var synd at lade den gå forvildet rundt på frederiksbjerg. Den var tydeligvis ikke i stand til at gemme sig som en normal vild mus ville gøre. Den gik forholdsvist langsomt ned under en bil, over på den anden side af gaden og sad på skift ved bilens fire dæk. Det var meget mærkeligt.
Damen med barnevognen sagde at hun gerne ville hjælpe men hun blev nødt til at gå ellers begyndte barnet at græde, men hun gav mig en stofble til at tage musen op med, så jeg ikke skulle røre ved den. "Hvor er det sejt du gør det!" -sagde hun. Jeg blev glad.
Med det samme mødte jeg nogen af mine bekendte der bor overfor os som hjalp med at fange musen og finde et telefonnummer til falck, som har dyreambulancer som ville kunne fortælle hvad jeg skulle gøre. Jeg fik fanget musen i stofbleen og tog den med hjem og ringede til falck som henviste mig til dyrenes beskyttelse som henviste mig til Silkeborg dyrehjælpestation.

Jeg fik af vide at hvis benet var brækket var der ikke noget at gøre, så skulle den aflives. Men jeg skulle se tiden an og se om den kom sig.

Jeg har søgt på nettet efter alle arter af mus og rotter (og dværghamstre og chinchilla og bisamrotte osv som folk har gættet på) og kigget i en naturfører-bog uden at være sikker på hvad for en det er.  Igår synes jeg det lignede en rotte, idag synes jeg det ligner en mus. Benet er ikke blevet bedre, det slæber efter kroppen og tæerne bøjer ind under foden. Den har spist et stykke brød men jeg kan ikke få den til at drikke hverken vand eller mælk. Den spiser heller ikke æblestykker, så jeg er bange for den ingen væske får.
En veninde på facebook med viden om rotter har givet anvisninger på hvordan jeg kan se om den lider eller er afkræftet, ved om den spiser og vasker sig, men jeg kan ikke se nogen af delene, så jeg er virkelig meget i tvivl om, om jeg skal lade den leve. Jeg har helt ondt i maven ved tanken om at den har ondt, jeg kan ikke tåle at se dyr der mistrives.
 
Nu er Johnny (ja det hedder den nu) flyttet over i mit store knappeglas, hvilket var det eneste jeg kunne komme i tanker om den kunne være i uden at kunne kravle ud.

Knapperne er så midlertidigt flyttet over i en margretheskål, og jeg kan i den forbindelse konstatere, at jeg har omtrent 3 liter knapper.

Er der mon en blogger der ved noget om gnavere der kan sige mig om den skal aflives eller hvor længe jeg skal prøve at se tiden an?

søndag den 16. oktober 2011

torsdag den 6. oktober 2011

Ved I hvad jeg er god til?


Det er ikke mange ting jeg er rigtig god til. Materialekendskab indenfor tekstil er en ting. Modens historie er en anden. Det er ikke for at blære mig, men jeg er god til at datere tøj, indefor en ramme på max 5 år. Jeg genkender hurtigt de forskellige årtier, og jeg oplever mange mennesker der ikke kan det, og spørger hvordan jeg lærer det. "Ehm, det kommer bare..?"

 Jeg har en gave til jer, nemlig den her heeelt fantastiske side med modebladet L'officiel de la mode indscannet, lige til at bladre i, fra 1921 til nu. Hvor fedt er det ikke lige?
Nu kan du bladre dig igennem den franske mode og se, hvad der hører de forskellige årtier til, og måske lade dig inspirere til et nyt outfit? Mine personlige favoritter er selvfølgelig hele 1940-sektionen. Jeg dåner lidt hver gang jeg kigger i dem.

Wonder Who - made in Aarhus


Igår besøgte jeg strikdesigneren Gitte Lyng i hendes lejlighed-biks-showroom i Aarhus. Baggården syner ikke af meget, opgangen med de gamle slidte trapper er snæver, men når du åbner døren på øverste etage, træder du ind i en anden verden.
Wonder Who er navnet på de unikke håndstrikkede modeller, der sammen med skræddersyede klædningsstykker, udvalgte sko, fine accesories, en masse garnnøgler, katten Freja, og en masse interiør danner den eventyrlige loftslejlighed der engang var et beskidt maskinværksted.
 Vi blev budt hjerteligt velkommen og måtte smide vores jakker og tasker i soveværelset og slå os ned hvor-som-helst. "Bare rod alt det I vil!" 

Her er Anne, en af mine fantastiske skolekammerater. 

Det gamle loft er ét stort rum. De eneste vægge der findes er til badeværelset. Resten er opdelt med lette gardiner og uendeligt mange tøjstativer.


 Gitte tænker i billeder, og selvom hun ikke nævnte det i forbindelse med sin boligindretning, ses det tydeligt i de små sektioner rundt omkring i lejligheden.

 Der er ting overalt, men det virker ikke rodet.

 Garn, blonder og dimser står frit fremme, lige til at bruge, når ideerne kommer!

 Strikkemaskine looove! Dette er en grovstrikker fra Brother. En KH 230, hvis jeg ikke tager meget fejl.

Shoppe-paradis for farverige damer!

Tjek lige de blå støvler i højre hjørne, de er såååå fine!
Jeg bruger str. 39 og det er jo snart jul *hint hint*



 Det her er lejlighedens entre.



Gitte sad i sit åbne køkken og fortalte om sig selv og sit liv og hvordan hun var nået dertil hvor hun var. Hun fortalte om, at hun som barn var meget alene og gik ind i "sit rum" og fordybede sig i noget kreativt. At hun hadede at gå i skole. At hun havde arbejdet som avisuddeler indtil en hidsig puddel havde bidt hende bagi og hun ved et tilfælde kom til at arbejde for Søstrene Grene, der dengang var en blandet tøj/ting butik.

Hun fik af vide at hun skulle tage en uddannelse, og gik så på HF, men fordybede sig ikke ligefrem i de boglige fag. Til gengæld var hun med i et band, som engang spillede på orange scene på Roskilde Festival og at hun således fik 13 i musik, hvilket løftede gennemsnittet til 6.  Hun har aldrig taget en anden uddannelse, men har bare gjort hvad hun elskede at gøre. 

Gitte afbryder nogle gange sig selv. "Ej I må undskylde jeg ser så træt ud, jeg har byens største tømmermænd, jeg var til 85 års fødselsdag igår og kom til at sidde ved siden af Onkel Ole på 89, og jeg var godt nok blevet advaret om ham.." Jeg havde ikke bemærket at hun så hverken træt ud eller plaget på nogen anden måde. "Jeg føler mig så priviligeret at være sammen med sådan nogle gamle mennesker, tænk, hvad de har oplevet!" Hun er meget betaget af, at de ældre mennesker har været vidne til den digitalisering vi andre ser som noget naturligt. At de har nogle helt andre værdier og lægger vægt på nogle helt andre ting. 
Jeg forstår hende godt. Jeg elsker også at tale med gamle mennesker om hvad de har oplevet. Så mærker jeg virkelig historiens vingesus. Ældre mennesker er så livsbekræftende.
  
Gitte fortsætter sin historie og fortæller om hvorfor æstetik er så vigtig. Hvor svært det er at retfærdiggøre prisen på en unik, håndstrikket kjole når Bestseller sælger strik-modeller i møg-acryl (undskyld udtrykket) til 399,-.
Det kan være svært at forstå hvordan et lille firma der sælger håndstrik kan overleve i en køb-og-smid-ud-kultur. Gitte tror virkelig på det, og det gør hendes bankrådgiver heldigvis også. Selvom hun aldrig vil låne penge er det svært at få til at løbe rundt. Hun har ikke forstand på økonomi, hvilket nok er et vidt udbredt problem i branchen af små selvstændige kunstnere. 
 I fortællingen om den systue hun og en anden har startet i Ungarn fokuserer hun på fairtrade, at syerskerne har det godt, og at de sender hinanden blomster og chokolade og er rigtig glade for samarbejdet. En elev spørger, om det løber rundt med sådan en systue, og Gitte sender et stor smil, griner hjerteligt og siger at det har hun egentlig ikke forstand på, det er der andre der har! 
Det er inspirerende at møde et andet mennesker, der tager let på tingene og ikke lader bekymringer dræbe et projekt. Hvorfor skulle man det? Det du sender ud i verden kommer tilbage til dig, tror jeg på. Og Gitte siger faktisk det samme flere gange. Jeg kan virkelig godt lide hende. Hun udlever sine drømme, og det er en kæmpestor inspiration for mig, der er lidt en tryghedsnarkoman. Det gider jeg jo egentlig ikke være.

Vi snakker om kundegrupper og hun fortæller at det er alt fra konfirmandinden til den 85-årige dame der kommer for at blive klædt på. 
Udvalget er overvældende og hun rådgiver sine kunder til at udvælge 10 kjoler og prøve dem en ad gangen. Og det ender altid med, at det er den første kvinden udså sig, hun tager med hjem og bruger i mange år. 
Gitte fortæller at hun bliver lidt spirituel omkring det og tænker nogle gange, at det har været bestemt på forhånd da hun strikkede modellen, at den kvinde skulle komme og finde netop den kjole. Hun griner højt og hjerteligt af sig selv. Men hun siger, at hun tror på engle. 

 Igen afbryder hun sig selv og siger til mig "det er en fed nederdel du har på, har du selv lavet den?" "ja, tak" smiler jeg (det er sailor-nederdelen fra forleden) Hun fortæller videre om, at man skal se ordentlig ud. At det er vigtigt hvilke signaler man sender. Hun havde engang en praktikant der synes hun selv var verdens største designer, men syede så hurtigt og sjusket en nederdel med forskellige trådfarver og dårligt indsatte lynlåse og ville tage den på til jobsamtale. Hun ryster på hovedet.
Hun er selv autodidakt strikker og designer, men der er orden i sagerne. Når hun nogle gange får pensionerede damer til at hjælpe med at strikke en model, kommer den alligevel altid i hænderne på Gitte selv, som laver det helt færdigt. Hun ved godt, at hun nogle gange laver nogle far out modeller som meget få mennesker kan bære, men det er ligemeget! Det er noget, der skal ud, for at kreativiten kan fortsætte. 
 
Jeg blev fuldstændig opslugt at hendes historie, og følte mig nærmest helt lykkelig. Jeg ville ønske jeg var så frigjort! Andres forventninger, hvad andre tænker og hvad andre ser som "normalt" og "passende" burde betyde meget lidt og ønsket om at være glad i sit eget liv burde fylde meget mere.
Ikke at jeg lader mig styre af normaliteter, men jeg kan da mærke, at det spiller ind.
 
Tænk, at være så åbenhjertet, at lukke alle mennesker ind i sit hjem. Det er sådan, jeg håber jeg bliver, når jeg bliver voksen/gammel/altså ældre end jeg er nu, ing'?
 
Gitte nægter at acceptere, at hun har fået konstateret schlerose. "Det kan simpelthen ikke passe!" Og så lever hun sit liv som hun altid har gjort. 
Jeg er meget mere autoritetstro end jeg bryder mig om at være, så det overraskede mig, at jeg faktisk støttede hendes beslutning om ikke at tro på lægernes konklusion. Jeg har tendens til at stole blindt på alle med titel og uniform. Gitte siger, at hun godt ved, hun er lidt bims.
 
Resten af dagen var jeg opløftet og fyldt af ny energi. Det er jeg faktisk stadig. Wauw, det var simpelthen sådan en stor oplevelse!
Om du er bims eller ej, tror jeg du kan få noget ud af at besøge Wonder Who, som har åbent hus hver lørdag fra 12-18.

onsdag den 5. oktober 2011

Gave til mig selv

...og til en klassekammerat

Kender I det, når man lytter til et andet menneske og føler at man virkelig forstår hinanden? At man taler samme sprog? Jeg havde den oplevelse idag, da jeg var på tur med skolen og bl.a. besøgte en strikkedesigner, som inviterede os allesammen hjem til sig i sin lejlighed der også var hendes butik. Det var lidt som et eventyr, og jeg ville ønske jeg kunne fortælle hende med ord, hvor fantastisk jeg synes hun er, men det var jeg ikke rigtig i stand til. Alligevel tror jeg hun vidste det, da hun gav mig et stort knus da vi skulle gå derfra. Jeg skriver et indlæg om det om lidt, hvis jeg da kan finde ordene!

Det har været en virkelig spændende og inspirerende dag. Givende. Det var heldigt for mig, at det var i Aarhus. Da turen var slut, kunne jeg gå hjem på 5 minutter.
Min søde veninde, der giver mig husly, tog mig med ud i byen og kigge på butikker. Jeg kigger på nogle helt andre ting, sammen med en veninde, end jeg ville gøre alene.
Så jeg faldt heldigvis over den her fingerring!

Jeg forelskede mig pladask i den, og min veninde sagde, at den måtte jeg gerne købe. Jeg kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har købt mig et smykke. Det er yderst sjældent jeg køber den slags, og det er egentlig underligt. Jeg køber ofte tøj, sko, tasker og køkkenting, men aldrig smykker - mærkeligt!
Jeg er bare så glad for min nye lille sløjfering af sølv, og kigger ned på min hånd hele tiden. Jeg føler mig ret fin.

På turen idag kiggede nogle af os i Børnenes Magasin, nok Aarhus's bedste børnebutik (- også til voksne! Jeg finder de fedeste ting derinde.) Min søde klassekammeratinde var helt vild med en bestemt ting derinde, som hun alligevel ikke købte. Jeg synes altså hun skulle have tingen og suste lige ind og købte den liiige inden lukketid.
Jeg skriver ikke hvad det er, i tilfælde af at hun læser med (selvom jeg ikke tror det) men jeg giver hende den imorgen. Findes der noget bedre end at gøre andre mennesker glade? Jeg tror det ikke!

mandag den 3. oktober 2011

Jeg elsker Ingerslevs Bagagerumsmarked

Årets sidste bagagerumsmarked på Ingerslevs.

Jeg fik øje på nogle fine hatte, gik hen og pillede lidt ved dem, og så, (nu bliver det spændende!) under den ene kom et par 1940’er sko til syne! Og et par mere! Mit hjerte slog lige et par slag over da det gik op for mig at det er sådan noget jeg har gået og sukket og ønsket efter, men ikke har kunnet finde. Har ønsket mig et par fra Edith & Ella som ligner lidt, men er hundedyre, og jeg vil egentlig hellere have originaler. Jeg blev helt lykkelig og skyndte mig at stille dem til side, for jeg blev helt stresset da jeg så tøjstativet med skiltet med påskriften ”vintage kjoler 1940 -> 1950”.




 Damen der solgte skoene kom fra Silkeborg. Det samme gør skoene og hatten og mange andre af hendes ting. Er der mon nogen der eventuelt kender til forretningen eller kan give mere info om skoene?
 LULLA (skønt navn, ikke?) 24A55 størrelse 6E.
(En vintage-kyndig veninde siger at det betyder "bred størrelse 6)
 Det ligner der står "Balterer sko" eller "Balteres sko"

 Hatten er en elegant lille uldsag, og min første vintage hat. Også fra Silkeborg. Jeg ville ønske mit hår gad sidde pænt så jeg kunne få hat på.
Da jeg prøvede den på derhjemme, gik sømmen op i hele den ene side. Hvor er det da et held, at jeg kan sy!

 Jeg plejer at sy selv og er ikke så vild efter at købe tøj, men jeg kiggede kjolerne igennem, for jeg mangler en fin vintage festkjole.
Der hang en skøn blå 1940'er kjole med hvide prikker og slåede knapper. Ih! Det er jo liiiige mig. Jeg elsker prikker! Jeg lagde også den til side.
Der var mange fine kjoler, det var lidt for overvældende at stå der i øsende regnvejr under en pavillion uden mulighed for at prøve dem og vurdere stoffet, størrelsen osv. Jeg var imponeret over udvalget af festkjoler, og hvor god stand noget af det var i. Men det var i meget store størrelser.
Der var endda en jakke med en slags skjortebryst under fra 1880’erne! Der var også 30’er kjoler af silke, bomuld og noget crepe-georgette af en art. En samling der ville gøre selv Maude Varnæs misundelig!
Jeg kom i snak med sælgeren, som fortalte at hun havde købt kjolerne i 1978 da hun havde en butik og flipperne ville have gamle kjoler. Hun prøvede alle hattene på mig, vi snakkede om frisurer og materialer. Jeg tror jeg var under den lille pavillion i over en time bare for at prøve sko, hatte, måle kjoler og snakke og vurdere hvor mange sparepenge jeg mon kunne give ud.

Det endte med at jeg måtte lægge de penge jeg havde, og gå hjem efter flere, og komme tilbage senere. Da jeg kom tilbage havde hun lagt mine ting til side, og da hun fandt dem frem fra under bordet, dukkede en sort 1940'er festkjole til syne, som en dame havde lagt til side og ikke kommet efter, tilsyneladende i min størrelse! Perfekt!


De håndbroderede detaljer er to-die-for. Der var mange kjoler med pailetter og perlebroderi, men jeg synes det hurtigt kommer til at se billigt og "for meget" ud, men denne her.. ih! Det er blankt broderi med merceriseret tråd, og få glasperler som blomsterknopper. Bladene er, tro det eller ej, hvert et lillebitte separat stykke stof, taget på skrå, der nænsomt er ombukket og syet til så det får "knæk" om et blad i midten. Det er ret utroligt, skulle jeg hilse fra min indre tekstilnørd og sige.
Den er i perfekt stand! Jeg tror næsten ikke jeg tør bruge den.

På stativet fandt jeg også en sort 1950’er kjole i dårlig stand som jeg fik meget billigt af samme grund. Ih!

Jeg var fuldstændig høj af al den vintage-shopping. Jeg kan slet ikke begribe mit eget held! Tænk at finde de perfekte 1940’er sko i min størrelse 39! Såeh, det endte altså med et par sko, en hat og 3 kjoler. Og et bælte til den ene kjole. Det var helt fantastisk.


Jeg havde brugt alt for mange penge, men gik alligevel lidt videre.

På en stand der var ved at pakke sammen (det styrtede altså også ned) stod en fin flaske med patent-prop, og det er jo som sådan ikke så sjældent, men den var ret pudsig idet der over teksten ”Carslberg” var en sol med et hagekors i. I bunden af glasflasken var der også et hagekors. Jeg er ret interesseret i 2. verdenskrig og synes derfor det er en sjov ting at eje.
Jeg købte også den fineste lille parfumeflakon i taskestørrelse. Den er højst sandsynligt fra 50’erne og har passet til en læbestift. Lige til at fylde med yndlingsparfumen!
Er der nogen der ved noget om parfumer? For Der er jo en moderne parfume der hedder Miss Dior Cherie, er Miss Dior sådan en slags klassiker der er tussegammel?

 Vintage Miss Dior


Jeg fandt det her søde tapet med guldtal på. Ikke fordi det er lige min stil, men jeg mangler noget guld-agtigt tapet til en æske og min mor vil helt sikkert kunne bruge noget af det! Men-øh, der er 10 meter, så hvis du, kære bloglæser, lige står og mangler det, så går jeg gerne af med et stykke.
Jeg fandt også et par naturfarvede læderpumps, en LP med Hairspray-soundtracket og et par skønne børne-flamencosko med prikker.

Gosh, jeg elsker Ingerslevs bagagerumsmarked.

søndag den 2. oktober 2011

Vinter-pencilskirt

I forlængelse af sidste blogindlæg om en ny nederdel, kommer den her lige bagefter. Jeg har nemlig været ekstra produktiv og lavede en nederdel mere, når nu jeg alligevel var igang. Denne gang en herlig camelfarvet nederdel i en virkelig lækker uld-kvalitet. Det er en rest fra Dior jeg fik tiltusket mig da jeg arbejdede i Stof2000 sidste vinter. Jeg havde heldigvis næsten en meter ægte silkefoer der passede i farven! Så det er virkelig en luksusmodel, det her. Den bliver jeg nok glad for til vinter.


Den har en smal, lige linning, 2x2 delvist syede læg fortil og indsnit bagtil. Den er lidt snæver og har derfor et gå-læg, som er et wienerlæg midt bag. Simpel og klassisk. Ingen synlige stikninger, usynligt lagt op i hånden. Tidløs farve, som jeg var ret vild med da jeg købte stoffet. Jeg er ikke helt vild efter camel-farvede ting mere, men det kommer nok igen!




Ohøj! Sailorskirt i eget design

Du skulle prøve at lave et nederdelsgrundmønster til dig selv. Det burde enhver kreativ kvinde eje! Jeg var så sløv til at få noget lavet færdigt da jeg gik ledig, men voila! Med grundmønster som basis; en nederdel designet, konstrueret, klippet og syet færdig på 2 dage. Det kan anbefales!

 
Den har ”snydesmæk” foran, markeret med piping, eller tittekanter, om man vil. Knapperne er også bare til pynt, men jeg kan ikke lide når pynteknapper bare sidder der, der skal være et knaphul bag, ellers synes jeg ingen pointe der er i det. Jeg har derfor smækket nogle paspolerede knaphuller på forstykket.
 

Den har lidt vidde, men alligevel også et wienerlæg bagtil. På underfaldet er der et anker syet på, for at fuldende sailorstilen.


Og som om det ikke var nok, er belægningen klippet af det her fine, lidt kraftige poplin jeg scorede i Stof2000. Den er foret med helt almindeligt hvidt acetatfoer.


Bagi er der usynlig lynlås, og pipingen passer perfekt overfor hinanden – i første forsøg! Yiha.

lørdag den 1. oktober 2011

Helt for mig selv

Cappucino i selskab med solrige Aarhus og Johnny Cash på iPod'en


 Jeg har været temmelig fraværende på bloggen på det sidste, som du måske har bemærket?
Det har været en lidt omtumlet tid for mig, og for at sige det som det er, så er jeg gået fra min kæreste. Det lyder nok skørt, men det gik op for mig, at jeg har ligeså meget ret til at være glad og have det godt som alle andre mennesker, og at jeg faktisk også havde ret til at forlade ham, for at blive glad igen.
Jeg konsulterede en psykoterapeut og fik nogle sandheder på bordet og nogle verbale tæsk. Det var virkelig hårdt, og jeg blev fysisk syg af det, et par dage.
Jeg har været temmelig u-glad det seneste år og særligt det sidste halve år, men jeg har givet lediggangen og mig selv skylden, hvilket heller ikke er ukorrekt at gøre, men ham jeg boede sammen med, gjorde det faktisk værre, og det ved jeg nu.
Da han sendte beskeden om, at "jeg kunne finde et andet sted at bo, indtil jeg var klar til at snakke" vidste jeg, at nu var det slut. Jeg har levet med truslen om pludselig ikke at have noget sted at bo over hovedet siden den dag jeg opsagde mit værelse, og med et ultimatum der hed "hvis du flytter, er vi ikke kærester mere". Jeg vil ikke trues, jeg vil ikke presses og jeg vil ikke finde mig i, som den eneste, at skulle tilsidesætte mit eget liv, rationere min tid og få ordrer til udførelse af huslige pligter af en, jeg burde være ligeværdig med. Nix.
Jeg tog min taske, et ekstra sæt tøj og min tandbørste og gik min vej.
Såeh, nu er jeg hjemløs og bor midlertidigt på min venindes kollegieværelse, der i øvrigt har den skønneste udsigt over Aarhus.


Jeg mødtes med ham i forgårs, gik en tur sammen, for første gang i mange måneder. Måske et år. Det har jeg manglet da vi var sammen. Vi sad ved søen i skoven, og snakkede indtil det blev mørkt. Pludselig har han forstået, at han har opført sig dårligt overfor mig, jeg har ikke kunnet håndtere det, og vi har kørt hinanden i sænk i en ond cirkel. Jeg skulle have sagt fra for længe siden. Jeg har bare ikke synes, det var muligt. Men alt er muligt, det ved jeg nu!

Jeg ved ikke hvad jeg skal nu. Jeg har tilbragt dagene med at snakke med folk, søge bolig på livet løs, få ro på tankerne og prøve at slippe den knugende angst for ikke at "være tilstrækkelig" jeg slæber rundt på.
Alle mine veninder, klassekammerater og bekendte har været så utroligt søde og hjælpsomme, og jeg er blevet tilbudt mange sofaer, halve senge, luftmadrasser, kram og knus osv. Jeg er virkelig heldig, at have så gode veninder!

Dette var et meget personligt indlæg fra mig. Jeg håber du synes det er OK.
Livet er ikke altid så let, som jeg gerne vil have det til at se ud.