søndag den 24. april 2011

Gæk Gæk Gæk

Jeg har sendt to gækkebreve i år, til kærestens nevø og niece.


De gættede os! Idag var vi til påskefrokost hos svigerforældrene og børnene fik deres påskeæg...



...som vakte stor glæde!



Nogle er mere til det lyserøde indhold end det lyse chokolade - det forstår jeg godt.


Man er vel prinsesse! Skoene har hun fået af sin tante Cille, sjovt nok!


Legeonklen blev i den grad også aktiveret idag!

tirsdag den 12. april 2011

Jeg flytter...

...og det går ikke så godt.


Jeg har opsagt mit værelse for at flytte rigtigt hjem til den søde kæreste. Værelset har jeg ikke brugt i mere end et halvt år - måske endda næsten et år - og det er spild af penge og besvær.

Jeg slæber derfor ting hjem til ham jeg ikke kan undvære, f.eks. tøj og stof og krea-ting, og resten ryger enten til genbrug eller opmagasinering.

Det er lidt vemodigt at sige farvel til min elskede farverige verden, som jeg har opbygget gennem flere år.

Den lyserøde taburet kommer jeg til at savne lidt.


Opslagstavlen har jeg næsten ikke fået brugt.


Selvom vejret egentlig var for varmt måtte jeg lige have mig en sidste kop te fra den prikkede tekande med prikket tehætte og prikket kop. Fik jeg nævnt, at jeg elsker prikker?


Jeg måtte koge vand i gryden, for jeg har for længst foræret min kogekedel væk. Gryden her har jeg jagtet længe og fandt den endelig til en god pris sidste år - kæresten synes den er grim, så den har ikke været brugt før nu.


Vinylerne kommer jeg bestemt også til at savne, det gør jeg allerede. Jeg har samlet musik i nogle år og har efterhånden en dejlig samling. Jeg samler sådan rigtigt på Nekromantix' musik og har rigtig mange cd'er og LP'er med dem.


Pladespilleren savner jeg allermest, den er jeg bare SÅ glad for. Den har boet sammen med mig 6 steder, men nu skal den i pulterkammeret. Snøft..!


Jeg fandt en del gammelt tøj jeg ikke går med mere, igen Nekromantix T-shirts. Det var lidt sjovt at se igen.


Yiha! De her gamle støvler beholder jeg, man er vel countrymusiker-frue.


Farverige karklude, prikkede, stribede og ternede viskestykker. Små ting der gør mig glad i hverdagen -dem tager jeg altså med hjem i lejligheden, så kan han bare brokke sig. Hæ! Min lyserøde seng med fluesvamp-knopper og sky-væggen bagved kommer jeg især til at savne.
Indbygget tøjskab kommer jeg også til at savne. Den lille lyserøde kommode (jeg ved godt grebene er fjollede, jeg har altså seks ens til den) har jeg også været glad for.


Jeg har også en lyserød stol, et lyserødt spisebord, en lyserød stigereol og en hvid stol betrukket med lyserødt stof med muffins på. Det er fair nok at kæresten ikke vil leve i min barbieverden, synes jeg. Kompromiser er vejen frem, men det er altså lidt trist til tider.

lørdag den 9. april 2011

Strikkemaskine!

Igår hentede vi en kæmpestor og tung pakke på posthuset. Heldigvis havde jeg kæresten med til at slæbe, for den er virkelig tung!

Jeg har ønsket mig en strikkemaskine siden jeg gik på Den Eksperimenterende Tekstilskole i 2005, men har først gjort noget ved det nu. De er dyre, de fylder og jeg har haft mulighed for at låne min mors maskine - hun bor 100 km væk så det er ikke meget har fået strikket.

Efter grundig research fandt jeg frem til hvilken model jeg skulle gå efter, for maskinerne er meget forskellige, nogle bruger hulkort, nogle er elektriske, de nyeste og sidste der blev produceret i 1990'erne var endda med computer indbygget! Deres hukommelse og mønsterrapports bredde er også meget forskelligt, jeg har alle dage ønsket mig én med mønsterrapport i fuld bredde, dvs. at jeg kan lave et stort motiv på maskinen. F.eks. hvis jeg vil have en kæmpe muffin midt på maven af en trøje, kan jeg det. På min mors maskine er mønsterrapporten kun 24 masker, så dér kunne jeg kun lave en muffin der var 24 masker(tern) bred. Man kan sammenligne det med pixels i grafik - 24 er ikke ret meget, vel? Jeg har fået fingre i drømmemaskinen, en Brother KH-965i der bare kan det hele. Den er 15 år gammel, så det er ret nyt indenfor strikkemaskiner. Jeg har lige afprøvet den og strikket det her stykke på et par minutter.


Den har fuld mønsterrapport, den bruger ikke hulkort eller "mylar sheets" (en slags moderne hulkort) den kan på en eller anden måde arbejde med disketter, men det skal jeg lige arbejde på at finde ud af hvordan og hvorledes. Den har også enormt mange indbyggede mønstre, men det har aldrig været noget for mig, jeg synes ikke jeg kan bruge grimme 90'er mønstre til noget, tænkte jeg. MEN jeg har da lige måttet tænke om igen!

Der medfulgte rigtig mange bøger med mønstre osv. dog er meget af det på tysk.



Da jeg så isvaflen her, måtte jeg lige genoverveje om ikke mønstrene kunne bruges alligevel...

Ham her er også lidt sød!

Uuuuh kirsebær! Jeg er helt vild med kirsebær

Flere bær! Ville være fine på en kortærmet jumper Prikker prikker prikker! Jeg elsker elsker elsker prikker Pepitatern - jeg forestiller mig rød/hvid, lyserød/hvid, lyseblå/hvid Dette ville være ret fint i lyseblå/hvid Argyle! Jeg elsker "golfternene", som er flotte i utallige farvekombinationer! Nammenam, bolsjer! Kunne være søde i pastelfarver på børnetøj, f.eks. Fine hulmønstre! Flere fine hulmønstre!

Fint tuck-mønster!


Prikker! Jeg eelsker prikker!


Jeg undskylder billedebombardementet, men jeg kunne ikke helt styre mig - nøjh, jeg skal altså have mig en dansk manual og en masse tyndt garn så jeg kan komme igang!


Jeg fandt i øvrigt maskinen på tysk Ebay, hvis du også ønsker dig en strikkemaskine vil jeg anbefale at kigge på Ebay. På Gul&Gratis og DenBlåAvis koster disse snildt 10.000 kr ganske enkelt fordi der er så få maskiner i Danmark, så der er ikke så meget at forhandle om.

fredag den 8. april 2011

Jeg bliver glad...

...når jeg finder et indlæg som det her! http://thevintagehausfrau.blogspot.com/2011/04/jeg-smider-lige-noget-i-jeres-postkasse.html
Og kommentarerne er så venlige.

Det giver mig lyst til at skrive om venlighed, for jeg synes venlighed er en af de største mangler i dagens danmark. Jeg gør en dyd ud af at hver eneste dag at være utroligt venlig overfor de folk jeg møder, for jeg synes hverdagen kan være hård og bliver hårdere (eller også er det mig, der er ved at blive voksen) og at det er vigtigt at vise at der er plads til alle og at alle er værdsat. Dette er hermed en opfordring til at...
... holde døren for den der kommer bag dig, hende med barnevognen eller de mange bæreposer
... sige tak når nogen giver dig noget, også selvom det bare er kvitteringen i Netto
...give din busbillet eller parkeringsbillet der gælder endnu videre til en anden
...ønske andre en god weekend om fredagen
...give plads til andre på fortovet, i gågaden, på rulletrappen
...smile til dem du taler med, også selvom det er en sur buschaffør eller en træt kassemedarbejder
...når nogen har noget pænt på -tøj, sko, eller en fed taske, så fortæl dem det!

Jeg ved godt jeg måske kan virke lidt frelst, men det ligger mig faktisk meget på sinde, at folk er rare mod hinanden. Jeg tænker meget på andre mennesker og kan godt lide at glæde andre. Jeg kan også rigtig godt lide at give gaver, og det var der, jeg kom fra. Jeg puttede en lille ting i en postkasse fordi jeg lige synes det passede til modtageren, og så fik jeg så mange søde ord retur - jeg blev så glad, da jeg så det!

Færdig!

Jeg sidder i toget til Herning nu med en deform dragtpose, den skriftlige opgave og 2 kæmpekuverter med bilag. Min lille, lyserøde computer og en hjemmebagt bolle forsøder ventetiden. Texilseminariet er en videregående uddannelse der tager 3½ år at gennemføre. Man bliver proffesionsbachelor i tekstile fag og formidling (okay, det gør man ikke mere, de har lige fået en ny bekendtgørelse, men jeg kender ikke det nye navn - det er stadig det samme) Opgavens emne var "Geometri i Tekstil" og der skulle afleveres et færdigt produkt, tekstil disciplin var valgfri, der skulle afleveres en skriftlig redegørelse for materiale- og farvevalg, teknik, ideudvikling osv. Min. 2 sider tekst. Jeg har arbejdet med min opgave de sidste 2 uger, cirka, og jeg har virkelig ladet mig selv give slip på alt det jeg plejer at lave. Jeg syr altid noget fra 1940'erne eller 1950'erne og skriver om det - for det er dér mit hjerte er. Jeg har tænkt udover min egen næsetip og ladet mig rive med at skøre ideer om geometri. Jeg har syet en nederdel, en bodystocking, skulder-dimser og en skrevet en opgave om projektet.
Damen her tegnede jeg i morges og vedlagde mine skitser, for at give et helt indtryk af sættet. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke er nogen øvet tegner og jeg ikke vil blære mig med mine tegnekundskaber, for de er ærligt talt begrænsede.

Bodystocking med skulderstykker monteret. De sidder fast med småbitte dukkeknapper og trenser. Kan lige skimtes, det er det, der skinner.
Her får I så lige et herligt foto af mig uden make-up og med "jeg-har-lige-været-i-bad" frisure. Det er altså body'en det handler om, den har lav benskæring, har høj hals fortil og stor halsudskæring bagpå. Den store udskæring er for at jeg skal kunne komme i den selvom der ikke er nogen lynlås- eller knapåbning. Og så ser det flot ud med bar ryg, synes jeg.



I min rapport er der også nogle sider kun med beregning og konstruktion af body'en, så de 13 sider er måske ikke så voldsomt alligevel.



Der er også vist hvordan jeg har udregnet femkanter, sekskanter, trekanter osv.



Sådan ser forsiden ud! Og tegningen jeg tegnede forleden pynter ved forordet.



Her er nederdelen, den står selv! Den er lidt sammenfalden at se på på billedet, men jeg har altså ikke noget billede hvor jeg har den på. Den er afstivet i alle sammensyninger bortset fra "spidserne" man kan se to af på billedet. Det krævede over 8 meter plastikstiver i alt.




Patchwork-skulderdimser in progress. Jeg har aldrig arbejdet med patchwork før, men det var egentlig ret nemt. Det var lidt tricky at nå ind og sy sammen til sidst, men det lykkedes!

Jeg er ved at blive rigtig nervøs. Min lalleglade hjerne kan ikke rigtig forstå, at min fremtid på en måde afhænger af denne opgave - mine ansøgningspapirer hjælper selvfølgelig rigtig rigtig meget hvis de nu hader min opgave, for jeg har været de rigtige stedet og arbejdet med de rigtige ting tidligere og jeg er allerede inde i netværket af tekstil og krea og håndværk. Men men. Ih, jeg kan ikke lade være med at tvivle på mig selv. Skulle jeg have fokuseret mere på udviklingsprocessen? Skulle jeg have udeladt alt det tekniske? Men jeg skal jo vise at jeg ved noget i forvejen. Sådan har jeg diskuteret med mig selv inde i hovedet siden igår aftes da jeg efterhånden kunne krydse de fleste to-do'er af. Jeg har ikke rigtig nogen plan B. Jeg kunne måske godt have skrevet en slags konklusion eller afsluttende kommentarer, men igen, det er jo ikke nogen skoleopgave på samme måde som dem jeg før har lavet.

Jeg må bare håbe de synes min opgave er skør og sjov og at de kan se, at jeg er en der kan lidt, men at de også kan lære mig noget.

onsdag den 6. april 2011

Money Money Money

Jeg har fået mit indskud delvist retur for værelset, og har sat lidt i banken, meeen nogle af kontanterne brændte godt nok lidt i taskeforet, så den længe ønskede glasskål til den længe ønskede kitchenaid maskine kom altså med mig hjem.

Ih, hvor de klæder hinanden! Under maskinen ses i øvrigt æreshylden jeg har bygget til den så den kan stå i indhakket ved vindueskarmen. Bemærk at hylden er retvinklet og i hvor høj grad lejlighedens væg(ge) IKKE er det!


Der røg også lige 6 af de nye urtekram krydderidåser med hjem, 4 pakker Yogi Te, en meter sort jersey, 2 meter stiver til projekt optagelsprøve, nogle kagelys, rugbrød, broccoli, smør og gær. Så igår havde jeg ikke en krone på lommen og idag slæber jeg hjem. Selvdisciplin ejer jeg ikke!


jeg gik hjemmefra kl 15.00 og var hjemme cirka 17.30 - og skisme om ikke postbudet har været der med strikkemaskinen i det tidsrum %£#&#*!!! Helt ærligt, de plejer da ikke at komme så sent! Den er alt for stor til at være på cyklen og alt for tung at bære hjem, så jeg må smiske lidt for manden i huset der tilmed har bil. Hæ!


Nå, tilbage til opgaven. Der var informationsaften igår aftes i Herning, og jeg ringede lige om formiddagen for en sikkerhedsskyld for at høre, om der var sandwich uden kød; "øh, har du ikke fået besked om, at det er aflyst?" Typisk TEKO, altså. Jeg frygter at hele uddannelsen bliver fuld af dårlig kommunikation - men jeg kender det jo fra TEKO i forvejen, men alligevel. Nye tilkommere bliver da skræmt væk!


Jeg har tegnet en lille mååååådetegning i canvas. Her er den!

mandag den 4. april 2011

Øv bøv!

Jeg er i fuld gang med mit skøre projekt optagelsesprøve, jeg har været i tyskland og shoppeloppe og taget billeder, jeg gerne vil vise, men mit kamera strejker og vil ikke læse kortet. Jeg er temmelig nervøs, for der ligger cirka 2000 billeder derpå som jeg er ret glad for. Ih!