onsdag den 10. marts 2010

Visual Fashion Communication

Jeg har netop afsendt min ansøgning til den spritnye uddannelse på spritnye TEKO Århus. Jeg har søgt ind som designteknolog (design + business) på Visual Fashion Communication. Det lyder fancy og nyt, og det er det også. Jeg synes også personligt det lyder til opstyltet og fisefornemt, så jeg må fluks finde mig et nede-på-jorden udtryk jeg kan bruge når jeg skal omtale mit fremtidige valg, hvis jeg altså kommer ind.
Koordinatoren fra VIAUC/TEKO har skrevet en mail hvor hun beder mig om at ringe her til formiddag, jeg tror det er fordi den ansøgning der blev sendt elektronisk via optagelse.dk er meget mangelfuld. Jeg sad og udfyldte den over laaaang tid på computeren, idet man skal indtaste præcise datoer for hvornår man har startet og sluttet kurser og uddannelser - hvem kan huske dato/måned/år for hvornår de startede på højskole for 4½ år siden? Jeg spørger bare. Jaja, KOT bliver aldrig min kop te, kan jeg konstatere.
Nå, da jeg så afsendte skidtet var alle oplysninger forsvundet, så de har modtaget et stort set tomt ansøgningsskema fra mig deroppe. Møgsystem!
Jeg har sendt en papir-udgave sammen med eksamenspapirer, CV osv. og så håber jeg, jeg kommer ind! Der er ansøgningsfrist om 4 dage, så jeg krydser fingre for de har alt den info de skal bruge, når de modtager mit brev idag.

Nå, det var en masse kedeligt; hvad går den uddannelse så ud på? Med mine egne ord: formidling. Formidling af et produkt (i dette tilfælde modetøj), fortælle forbrugeren hvad det er for en type produkt og hvilken målgruppe det henvender sig til ved hjælp af grafik,skrifttype, billeder og farver - at skabe en identitet for produktet, der tiltaler forskellige forbrugere, som de kan genkende.
Det bliver en masse computerarbejde, og jeg skal derfor lære at bruge illustrator - det glæder jeg mig til! Syning bliver således en fritidsbeskæftigelse, men det gør ikke noget.

Tekos egen, sparsomme information:
Visual Fashion Communication
Specialet kvalificerer dig til professionelt at arbejde med modekommunikation i livsstilsbranchen.
Du opnår kompetencer i at arbejde kreativt og visuelt med idéudvikling og innovation.
Du bliver i stand til at løse kommunikationsopgaver inden for flere medietyper og opnår en faglighed inden for modekommunikation og grafisk design herunder udvikling af visuelle identiteter.
Du kommer til at arbejde som kreativ idéudvikler og vil kunne agere internationalt i mode- og livstilsbranchen.

Det er det eneste information man kan få på nuværende tidspunkt. Det er typisk TEKO. De har lige afholdt åbent hus for at fortælle om de tre uddannelser i Århus, men har ikke deres informationsmateriale færdigt. Der er ansøgningsfrist om 4 dage, og der er endnu ikke studieplaner eller studieindhold oppe på hjemmesiden. Man ved med andre ord ikke meget om, hvad man søger ind som. Det virker lidt useriøst, men jeg kender TEKO og ved at deres undervisere er meget kompetente, så kommunikationsafdelingen skal vel ikke have skylden.

Nu ringer jeg. Wish me luck!

2 kommentarer:

  1. Hei! Jeg er en norsk jente som satt å søkte på "visual fashion communication" på google fordi jeg også lurer på hva utdannelsen går ut på. Da kom denne artikkelen og bloggen din opp. Har nettopp sendt avgårde min opptaksprøve jeg også. Håper du kommer inn :)

    SvarSlet
  2. Hej!
    Nu er det jo efterhånden siden et par år siden du lavede dette indlæg, så du er vel næsten færdig med TEKO, nu... går jeg ud fra :-)

    Hvad bestod din optagelsesprøve i da du søgte ind på specialet Visual Fashion Communication? Jeg vil nemlig selv søge ind, men kunne godt tænke mig at vide lidt om hvad jeg skal forvente :-)

    Det ville være super dejligt hvis du ville svare på min mail Sisselvinther@hotmail

    // Sissel
    www.blogfemmefatale.blogspot.com

    SvarSlet